Er du skolelærer? Hypoglykæmi og Hyperglykæmi.

For at kunne hjælpe børn (eller voksne) med deres diabetes, må man som start vide lidt om diabetes og hvordan man skal takle en evt. kritisk situation.

Der findes flere former for diabetes (type 1, 1½ og 2, prædiabetes mfl.) og de omhandler alle, om man producerer insulin eller om cellerne er i stand til at udnytte den givne mængde insulin. Jeg vil kun tale om type 1, da det er den form Laura har, og den form vi kender bedst.

Diabetes Type 1 er en livslang sygdom, hvor cellerne i pancreas (bugspytkirtlen) ikke kan producerer den mængde insulin, som der kræves for at holde blodsukkeret nede på et normalt niveau. De insulin-producerende celler i pancreas er blevet helt eller delvist ødelagt af kroppen selv (autoimmunt respons), - hvorfor det rammer nogen og ikke andre? Det ved man ikke. Når først de insulin-producerende celler er ødelagt, er der pt .ingen mulighed for at genoprette ”skaden”.

Er der for lidt insulin i blodbanen, kan cellerne ikke bruge den sukker (kulhydrater), som kommer fra maden, og cellerne vil ”sulte” og sukkerniveauet i blodbanen vil konstant stige. Dette kaldes for hyperglykæmi og betyder for meget sukker i blodet.  Man kan nærmest tænke på insulinet som den nøgle, som skal låse døren op til cellen. Er der ingen nøgle (=insulin), kan sukkeret ikke komme ind.

Type 1 diabetes rammer ofte børn eller unge mennesker, - man ved ikke med sikkerhed hvorfor. Diabetes er ikke en smitsom sygdom og den rammer ikke børn, hvis forældre har gjort noget forkert i form af ernæringsmæssigt korrekt mad eller manglende motion eller andet.

En behandling af diabetes type 1 betyder daglige injektioner med insulin – dvs. man får basis insulin 1 – 2 gange dagligt samt hurtigvirkende insulin til alle måltider udregnet efter hvor mange gram kulhydrat man indtager, hvor meget man har bevæget sig eller vil bevæge sig senere samt hvad ens blodsukker-værdier er. For en diabetiker må blodsukkerne ligge mellem 4 – 10 mmol/L.

 Som diabetiker skal man vurdere sig selv og sine handlinger fra time til time gennem hele dagen – hver dag og ud fra det, vurderer hvor meget mad og/eller insulin man skal indtage. Det kræver et stort overblik, som kan være en uoverkommelig opgave, specielt hvis man er barn/teenager. Derfor er det meget vigtigt, at de mennesker, som befinder sig omkring den person, som har diabetes, ved hvad de skal gøre i tilfælde af en kritisk situation.

Som lærer til et barn med diabetes er der specielt to situationer, som man skal være obs. på; Nemlig for højt blodsukker (hyperglykæmi) og for lavt blodsukker (hypoglykæmi):

Hypoglykæmi.

Hypoglykæmi betyder for lidt sukker i blodet og opstår, når blodsukkeret ligger under 4 mmol/L. Der er ikke nok sukker i blodet til at opretholde kroppens behov (cellernes behov).

Man kan gå lavt i blodsukker af flere grunde:

Man har taget for meget insulin i forhold den mængde mad, som man har indtaget.
Man har spist for lidt mad, spist for sent eller sprunget et måltid/snack over.
Man har motioneret uden at spise extra kulhydrater.

Symptomer på hypoglykæmi.

Hvis man bare går lidt lavt (ca. 4 – 3mmol/l), kan man føle følgende:

En følelse af svaghed i hele kroppen – specielt i arme og ben.
Rysten på hænderne.
Sult.
Svedeture.
En angst følelse.
Træthed.
Bleghed.

Hvis de ovenstående symptomer overses, og blodsukkeret forsætter med at falde, vil symptomerne være:

Døsighed
Forvirring

Hvis ikke der gribes ind STRAKS, vil diabetikeren:

Få et anfald (krampe) og/eller
Blive bevidstløs (evt. coma).

DERFOR SKAL LAVT BLODSUKKER BEHANDLES STRAKS!

Det gøres let ved at få diabetikeren til at spise 2-3 stykker druesukker, drikke et halvt glas juice eller sodavand (med sukker i).

Bemærk: Giv ikke light sodavand eller sodavand med sødemiddel til et lavt blodsukker (der skal sukker til).

Giv ikke mad eller drinks i munden hvis en person er meget forvirret, har krampe eller er bevidstløs.

Når blodsukkeret er lavt (mellem 4 – 3mmol/L), skal diabetikeren måle sit blodsukker først, for at konfirmerer hypoglykæmi og herefter behandle med 2-3 stykker druesukker, et halvt glas juice eller sodavand (med sukker i). Så skal der ventes 10 – 15 min og blodsukkeret skal måles igen. Hvis det stadig ikke er kommet op, skal der spises mere sukker og måles igen efter 10 – 15 min. Når blodsukkeret er kommet op igen, skal der spises yderligere, nemlig et stk rugbrød, knækbrød eller en grovbolle  - det vigtige er at få spist noget, som indeholder kerner/fibre, som holder lidt længere på kulhydraterne. Ellers vil blodsukkeret svinge op og ned igen efter 1 – 2 timer.

Hvis blodsukkeret falder rigtig meget (lavere end 3), skal man ikke bruge tid på at måle blodsukkeret først – GIV STRAKS JUICE. Hvis diabetikeren besvimer, skal der ringes 112 STRAKS. Man kan evt. rulle en lille kugle honning  og putte den ind i kindposen, således at den optages gennem slimhinderne.

Hyperglykæmi.

Hyperglykæmi betyder for meget sukker i blodet og opstår, når blodsukkeret ligger over 15 mmol/L. Der er for meget sukker og for lidt insulin i blodet.

Hyperglykæmi kommer, når man har taget for lidt insulin til sin mad eller spist flere kulhydrater end planlagt.
Eller ved alvorlig stress eller stor opstemthed.

Symptomer på hyperglykæmi.

Hvis man går højt (mere end 15mmol/l), kan man føle følgende:

Man kan blive søvnig.
Tørstig.
Skal tisse hele tiden.

Diabetikere skal altid have lov til at drikke vand, tisse, måle blodsukker eller spise sukker/mad.

Hvis diabetikeren er en elev med et højt eller lavt blodsukker, skal forældrene STRAKS kontaktes. Det samme gælder hvis eleven bliver syg, specielt hvis eleven kaster op (blodsukkeret bliver svært at styre så).

Det er meget vigtigt at stole på eleven -  det er meget usædvanligt, hvis eleven skulle lade som om, han/hun har et højt eller lavt blodsukker, for at undgå skolearbejde eller lektier. Er der nogen problemer, skal elevens forældre altid kontaktes.