Dette indlæg er
til dig, som ikke normalt lever med diabetes, men evt. skal have middagsgæster,
hvoraf en eller flere har diabetes. I dette tilfælde er der et par ting, som er
vigtig for dig at vide.
Når en diabetiker
skal spise, skal han/hun tage stilling til, hvornår maden serveres og hvad (=
hvor mange kulhydrater). Nogle diabetikere regner kulhydratmængden ud pr.
måltid, og nogle regner det ud pr. ret. Denne udregning er vigtig, for den er
bestemmende for, hvor meget hurtigvirkende insulin, der skal tages inden maden.
Om hvilken tid
din gæst plejer at spise, må du spørge din gæst om, og om der i givet fald skal
tages hensyn til dette tidspunkt.
Det er vigtigt, at man tilstræber, en høj grad af normalitet, da det at have diabetes ikke skal opfattes som et handicap, men som en livsstil.
Det er vigtigt, at man tilstræber, en høj grad af normalitet, da det at have diabetes ikke skal opfattes som et handicap, men som en livsstil.
Kulhydrater:
Kulhydrater er
brændstof for vores celler og livsnødvendige for os alle. Kulhydrater får
blodsukkeret til at stige og kunsten består i at finde en balance mellem
insulin og kulhydrater.
Da det, for den
som har diabetes, handler meget om, hvor mange kulhydrater han/hun spiser af
gangen, ville det være en kæmpe hjælp, hvis der ikke blev serveret mange kulhydrater/måltid.
Dog skal middagen indeholde
kulhydrater, da diabetikeren får basis insulin, som presser blodsukkeret ned.
Kort fortalt er
der kulhydrater i alt undtagen i
fisk, kød (okse-,
kalve-, svine-, lamme-), fjerkræ, æg og ost dvs. at de ikke påvirker BS. Der er
ganske få kulhydrater i grønsager (dette gælder dog ikke for majs), men så få,
at du ikke skal tage hensyn til dem.
Drikke: Du kan
serverer almindeligt vand og al light sodavand (undtagen Faxe Kondi Light (da
den indeholder kulhydrater)) eller saftevand (pas på her; da flere producenter
reklamerer med sukkerfrie produkter, men som enten indeholder kunstige
sødemidler (som kan give stigning i blodsukkeret) eller indeholder fruktose,
som også giver en blodsukker-stigning). Skal der serveres vin, må du spørge din
gæst om han/hun vil have vin, ellers er sodavand et godt alternativt.
Forret: Du kan lave en forret med kød
eller fisk samt grønsager. Hertil kan serveres et ½ stykke ristet toast (helst
groft, med kerner) eller et lille stykke flute (gerne groft).
Eksempel på to gode
forretter:
Grønsags tapas
|
Opskriften
er fra www.diabetes.dk
|
Pr. portion:
Energi 100gKJ, 2g kulhydrat, 1g fedt.
20 stykker.
|
|
Indkøbsliste/ingredienser
|
2 stilke bladselleri
(ca. 60 g)
2 forårsløg (ca. 50
g)
6-7 cherrytomater
(ca. 100 g)
½ lille grøn
peberfrugt (ca. 50 g)
¼ bdt. purløg
Creme:
50 g fromage frais
50 g flødeost
naturel
med højst 17 % fedt
100 g tacosauce –
styrke efter smag
Pynt:
25 g Cheasy revet ost med højst 17 % fedt
20 minitoast til tapas
|
Arbejdsbeskrivelse
|
Skær alle grøntsagerne i meget små
stykker. Klip purløget fint. Bland grøntsagerne sammen.
Rør fromage frais og flødeost
naturel sammen. Smør ostecremen på minitoastene. Kom et lag tacosauce over.
Fordel grøntsagerne på toaststykkerne.
Drys revet ost over.
|
Servering
|
Server grøntsags-tapas som snack
eller som en let forret. Beregn 4-5 pr. person som forret.
|
Alternativ
|
Minitoasts
bliver hurtigt bløde. Fyld og creme kan tilberedes i forvejen, og
grøntsagstapas bliver mest lækre, hvis de smøres lige inden servering. Evt.
overskydende grøntsagsfyld kan anvendes som fyld i pitabrød f.eks. sammen med
skinketern eller fetaost.
|
Torskemousse på salatbund |
|
Pr. portion: Energi 425 KJ,
3g kulhydrat, 2,5g fedt.
8 personer.
|
|
Indkøbsliste/ingredienser
|
500 g torskefilet
vand
1 laurbærblad
3-4 peberkorn
salt
200 g fromage frais
100 g friskost med
krydderurter med højst 17 g fedt pr. 100 g
1-2 spsk. revet
peberrod
1 spsk. citronsaft
salt, hvid peber
Salatbund
1-2 slags grøn salat
f.eks.
icebergsalat
og Lollo Bionda (ca. 300 g i alt)
ca. 50 g
rødbedeblade
6-8 skiver syltet
rødbede (ca. 75g)
Pynt
Kapers
|
Servering
|
Anret forretten på en tallerken. Fordel salaten på
tallerkenerne. Læg de hakkede rødbeder på. Læg torskemoussen på midten som en
top og pynt med kapers. Server f.eks. brød til.
|
Arbejdsbeskrivelse
|
Tilsæt laurbærblad, peberkorn og salt i vandet. Kog torsken i vandet i
ca. 5 min., til fisken er mør. Afkøl fileterne.
Rør fromage frais, friskost, peberrod, citronsaft, salt og peber sammen.
Mos fisken let med en gaffel og rør den forsigtigt i.
Snit salaten fint eller riv den, og bland den med rødbedebladene. Afdryp
de syltede rødbeder på et stykke køkkenrulle og hak dem fint.
|
Hovedret: Som hovedret kan serveres alt
kød eller fisk som du lyster uden hensyn til kulhydrat. Som regel følger
der enten kartofler, ris eller pasta til kødet/fisken – og det er en
meget god idé at serverer en af disse kulhydrat-kilder.
Et must (udover kulhydraterne) er grønsager,
helst nogle grove (broccoli, gulerødder mfl.) enten kogt, bagt eller
friske.
Som evt.
stegefedt; brug olivenolie eller rapsolie eller flydende margarine.
Saucen:
kan laves af suppe, kartoffel- eller grøntsagsvand.
Jævn sovsen med sovsejævner, hvedemel eller majsstivelse udrørt i mælk eller
vand.
Dressing:
kan laves af magert syrnet mælkeprodukt, dvs. med
højst 0,7 g fedt pr. 100 g, f.eks. fromage frais eller skyr.
Eksempel på to gode
hovedretter:
Fyldte
rødspætteruller på grøntsagsbund.
|
Opskriften er fra www.diabetes.dk
|
Pr. portion: Energi 1100 KJ, 5g kulhydrat, 8g fedt.
2 personer.
|
|
Indkøb/ingredienser
|
300g
rødspættefileter (ca.4 stk)
Salt,
peber
Fyld:
½ løg (ca. 30 g)
1 lille gulerod (ca.
50 g)
1/3 bdt. frisk
persille
tandstikkere
Grøntsagsbund:
1 lille løg (ca. 30 g)
½ fed hvidløg
2 tsk. fedtstof
1 gulerod (ca. 60 g)
½ persillerod (ca. 75 g)
½ ds. flåede, hakkede tomater
½ dl vand
salt, peber
evt. jævning
|
Arbejdsbeskrivelse
|
Rengør rødspættefileterne og drys med salt og peber.
Pil løget og hak det fint. Skræl guleroden og riv
den fint. Skyl og hak persillen fint. Bland løg, gulerod og persille og
fordel det over fileterne.
Rul fileterne og hold dem sammen med tandstikkere.
Lav grøntsagsbunden ved, at pille løget og hakke det fint.
Pres hvidløget. Skræl gulerod og persillerod og riv
det groft. Svits løg og presset hvidløg i fedtstoffet i en gryde, til løgternene
er klare. Tilsæt gulerod og persillerod sammen med flåede, hakkede tomater og
vand.
Kog grøntsagerne i ca. 5 min. under låg, til de er
møre. Tilsæt evt. jævning, hvis der ønskes en jævn bund. Smag grøntsagerne
til med salt og peber.
Læg rødspætterullerne på grøntsagerne, og lad retten
simre i 8-10 min. under låg.
|
Servering
|
Server rødspætteruller på grøntsagsbund med persilledryssede kartofler.
|
Alternativ
|
Pastinak kan anvendes i stedet for
persillerod.
|
Kyllingebryst med spinat og soltørrede tomater
|
Opskriften er fra www.diabetes.dk
|
Pr. person: Energi 670 Kj, 0,5g kulhydrat, 3g fedt.
4 personer.
|
|
Indkøb/ingredienser
|
150 g hakket eller helbladet spinat, gerne frossen
8 stk.
soltørrede tomater (ca. 25 g)
40 g friskost naturel med højst 17 % fedt
3-4 stk. kyllingebrystfileter (ca. 450 g)
1 tsk. flydende fedtstof
salt, peber
|
Arbejdsbeskrivelse
|
Optø spinaten, pres vandet
af og hak spinaten groft, hvis det er helbladet. Hak de soltørrede tomater
fint. Rør spinat, friskost og tomater godt sammen og smag til med salt og
peber.
Skær et snit i kyllingebrystfileterne, så der bliver
en lomme i dem. Fordel fyldet i kyllingebrysterne og saml med en tandstik
eller kødnål.
Brun fileterne i fedtstoffet på en pande.
Læg dem i et smurt ildfast fad og steg dem færdige i
ovnen v 200° C i ca. 20 min.
|
Servering
|
Skær kyllingebryst med spinat og soltørrede tomater ud og server det med
bulgursalat og evt. brød til.
|
Dessert: Hvis du vil serverer dessert, er
dette en hel fin idé. Lige meget hvad du serverer, skal du tænke på, at
det skal være med så få kulhydrater som mulig (og det er lidt svært med
dessert) eller du skal i det mindste vide, hvad der er i af kulhydrater. Is er
let; det kan de fleste lide og det er lige til at se på ispakken, hvor mange
kulhydrater den indeholder.
Hvis du gerne
vil lave noget dessert selv er her to gode eksempler:
Tiramisu
Klassisk italiensk dessert
|
Opskriften er fra www.diabetes.dk
|
Pr.
person: Energi 700 KJ, 20 g kulhydrat, 4,5g fedt.
4
personer.
|
|
Indkøb/ingredienser
|
1 stang vanilje
1 bæger
pasteuriserede æggeblommer (ca. 40 g)
2 tsk. sukker
1 bæger pasteuriserede æggehvider (ca. 40 g)
200 g græsk yoghurt
2 %
½ dl kogende vand
1-2 tsk. pulverkaffe
evt. 1 spsk. Kahlua
likør
8 stk. ladyfingers
Pynt: kakao
|
Arbejdsbeskrivelse
|
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Pisk
æggeblommer, vanilje og sukker, til det er luftigt. Vend yoghurten i. Pisk
æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i yoghurtblandingen.
Rør pulverkaffe og vand sammen og tilsæt Kahlua.
Dryp det over ladyfingers.
Fordel yoghurtblandingen i 4 portionsglas og stik 2
ladyfingers i hvert glas. Stil dem i køleskab i mindst 1 time.
|
Servering
|
Sigt kakao over lige inden servering og server Tiramisu som dessert.
|
Tip
|
Du kan også lave desserten i et fad. Læg ladyfingers
nederst og fordel yoghurtblandingen ovenpå. Sigt kakao over.
|
Kokoskage med bær
|
Opskriften
er fra www.diabetes.dk
|
Pr. portion: Energi
575 KJ, 14g kulhydrat, 6g fedt.
Ca. 20 stykker.
|
|
Indkøb/ingredienser
|
4 æg
50 g sukker
50 g flydende
margarine
2 dl minimælk
250 g hvedemel (ca.
4 dl)
125 g Perfect Fit, Atwel eller
andet søde- og
bagemiddel
3 tsk. bagepulver
50 g kokosmel (ca.
1½ dl)
Fyld:
300 g bær f.eks. solbær og ribs eller skovbær
1 spsk. sukker
1 spsk. kokosmel
|
Arbejdsbeskrivelse
|
Pisk æg og sukker luftigt med en elpisker. Rør
margarine og mælk i, mens der piskes. Bland mel, sødemiddel og bagepulver og
sigt det i dejen, og rør dejen sammen. Rør kokosmel i.
Hæld dejen i en smurt lille bradepande ca. 22 x 30
cm. Fordel bærrene på dejen og drys med sukker og kokosmel. Tø bærrene op,
hvis de er frosne afdryppes de først.
Bag kagen ved 200° C i ca. 25 min. på næstnederste
ovnrille.
|
Servering
|
Server kokoskage med bær til kaffe eller te til
mellemmåltid. Kagen kan også serveres til dessert med en kugle is til.
|
Hvis du er i
tvivl om kulhydrat-indholdet i feks. indkøbt brød eller lign., så gem posen –
det kan være at din diabetes-gæst vil se den og selv regne ud, hvor meget
kulhydrat, der er i maden. Nogle gange er det en stor fordel at have en lille
vægt i huset, så bliver det en smal sag, at regne kulhydrat-indholdet ud. Se
evt. udregning af kulhydrater samt mere om mad på bloggen ”Diabetes type 1 – Få
en god regulering”.
Hvis du nu
tænker: Neej, hvor er det bare vildt besværligt – ja, så kan jeg kun give dig
ret. Det er svært og besværligt, når man ikke er rigtig inde i det, men for
diabetikeren er det hverdag og de fleste diabetikere ved selv hvor meget
kulhydrat de forskellige madvarer indeholder. Du kan prøve at følge mine råd
eller du kan spørge din diabetes-gæst, om der skal tage specielle hensyn.
Men som det
mindste, når du laver mad, bør du følge disse råd:
Lav mad med:
- Lavt kulhydrat indhold
- Lavt fedt indhold
- Mange grønsager
- Hvis brød: bag/køb groft (det holder længere!)
- Kærlighed
Når du laver diabetes mad, laver du sund og
lækker mad – både til dig selv og dine gæster.
God appetit J