Få en god regulering - Diabetes type 1.

Hvis du vil have en god regulering, skal du styre din diabetes. Det handler om, at det er dig som styrer diabetes og ikke at diabetes styrer dig! Hvis du skal styrer diabetes, skal du have fuld kontrol. Det betyder, at du bla. skal vide:

Hvad er dit blodsukker niveau (BS)?

Hvad er din kulhydrat/insulin ratio?

Hvor mange kulhydrater/måltid du spiser.

Hvor mange kulhydrater diverse fødevarer indeholder.

Hvordan din krop reagerer på insulinen.

Hvordan din krop reagerer på maden (med og uden fibre), på proteiner og på fedt.

Hvordan din krop reagerer på stress (herunder anspændthed eller begejstring).

Hvordan din krop reagerer på motion.

Hvordan din krop reagerer på forskellige tider af døgnet.

Mål dit blodsukker (BS) tit – Laura måler sit 6 – 8 gange/døgn. Du skal vide, hvor du ligger således, at du kan handle enten ved at bevæge dig/tage noget Novo Rapid (NR) eller spise noget mad. Specielt i starten af diagnosen, mens man stadig er i remissionsfasen, er det vigtigt at måle tit, da det er dette, som giver dig en større forståelse af, hvordan diverse madvarer virker, samt hvordan du reagerer på insulin og motion.
Det bedste for os var, at finde Laura´s kulhydrat/insulin ratio, dvs. det antal kulhydrater som 1 enhed insulin (NR) forbruger. Vi fandt den ved gennem meget lang tid (og stadig gør), at skrive alle BS tal ned samt den mad som Laura indtager hver dag. Se et eksempel på vores skema her, hvor Laura er et halvt år henne efter diabetes debut:

D.	Lørdag d.22/6
Kl.	7.00	11.15	14.15	17.50	18.40	20.50	23.00
BS	7,4	5,8	5,3	4,4	5,2	8,9	5,8
Insulin	9 Lantus + 2,5 NR				1,5 NR	2 NR
Mad/Sport	Yoghurt + drys = 6g + 12g kulh.	1 grovbolle m. skinke + avocado + grønt = 29g kulh.   -Gå tur 15min	1 stk rugbrød m. tun = 15g kulh. + 1 stk. fersken = 6g kulh.	50ml mælk = 2,5g kulh.	Kylling + 120g kartofler + grønt = 30g kulh.	2 kugler Paradis is = 25g kulh.

Bolus- og korrektionsinsulin: Når man skal spise, kan man tage både bolus- og korrektionsinsulin dvs. insulin til både maden (= bolusinsulin) og korrektionsinsulin (= for at korrigerer for et for højt BS).  Det er derfor vigtigt at vide, hvad BS ligger på, inden man spiser, så man kan tage korrektionsinsulin i givet fald, at man er lidt for høj.

Man kan efterbehandle et højt BS ved at tage korrektionsinsulin, hvis man efter maden (2 - 4 timer efter), har et for højt BS (> 9). Man skal bare være sikker på, at den første dosis insulin givet er ved at være ude af kroppen, så man ikke pludselig går for lavt, hvis man tager ekstra insulin. Man skal her kende sin insulinfølsomhed, forstået sådan at man skal vide hvor mange hop, man hopper ned af BS-stigen ved 1 ie NR. Hvis man ved det, kan man bedre behandle uden at være bange for at gå for lavt. Tager man ekstra insulin, SKAL man måle BS efter 1½ time. Laura´s insulinfølsomhed er pt på 33 dvs at Laura hopper 100/33 = 3 hop pr insulin enhed.

På så godt som alt emballage med fødevarer, er der påfør, hvor mange kulhydrater der findes i varen pr. 100g eller 100ml. Du kan afveje den ønskede mængde og regne ud hvor mange kulhydrater, der er i den mængde ved at tage varens kulhydrat-tal dividere det med 100 og gange med dit afvejet tal. Feks:   

Varens kulhydrat i gram/100g	Du afvejer	Kulhydrat i dine afvejet gram?
61 gram	24 gram
61/100 = 0,61 g kulhydrat i 1 gram af varen.		0,61g x 24g = 14,64g kulhydrat i den afvejede mængde.

På Diabetesforeningen hjemmeside findes der lister med mange fødevarer og deres indhold af kulhydrater. Her kan du også købe en folder som hedder ” Kulhydrat Tælling”. Udover at folderen fortæller hvor mange kulhydrater der findes i mange forskellige fødevarer, beskriver den også, hvordan man regner sit insulin behov ud (både bolus- og korrektion-insulin).

Kroppen kan reagerer forskelligt på insulin afhængigt af hvad tid på døgnet det er og hvad du har lavet af motion samt kulde/varme påvirkninger, og selvfølgelig på hvad du har spist. 

Om morgenen er man langt mindre følsom overfor insulin, bla. fordi man ikke har meget insulin i kroppen fra den foregående dag. Det betyder, at ens kulhydrat/insulin ratio er lavere end resten af dagen. Laura´s morgen-kulhydrat/insulin ratio er = 8 – 12g kulhydrat, mens den til frokost hedder 22g kulhydrat og om aftenen = 10 – 15g kulhydrat.                                                                                                                           
Dyrker du motion regelmæssigt, er du mere følsom overfor insulin end hvis du ikke laver noget dvs. at du skal have mindre insulin, når du dyrker sport.                                                                                                 
Solbader du, skal du være opmærksom på, at du muligvis skal have mindre insulin eller mere mad.

Har du feber, har du muligvis brug for mere insulin.

De fleste madvarer indeholder kulhydrater undtagen fisk, kød, fjerkræ, æg og ost dvs. at de ikke påvirker BS. Der findes hurtige og langsomme kulhydrater og dette er meget vigtigt at vide. Det handler nemlig om at vide, hvad man skal/kan spise, hvis man er meget lav i BS eller hvis man bare skal spise normalt eller hvis man skal dyrke motion.                                                                                                                            

De hurtige kulhydrater er: Sukker, juice, mælk, frugt, hvidt brød og sukker-sødet drikke.                                  

Sukker:	Laura spiser aldrig almindeligt sukker, men hun får det i form af slik eller druesukker, hvis hun er lidt lav eller det er indregnet i en insulindosis.
Juice:	Vi bruger juice, når Laura er meget lav. Vi bruger enten juice eller mælk til at holde BS oppe 1 – 1½ time, inden aftensmaden.
Mælk:	Vi bruger  juice eller mælk til at holde BS oppe 1 – 1½ time, inden aftensmaden eller hvis Laura er meget lav og skal have sin insulin. Jo mere fedt der er i mælken jo længere tid er den om at blive optaget og hæver derfor BS langsommere. Vi har lidt problemer med mælk, fordi den tit driller os med en høj stigning af BS. Laura får sin kalk fra yoghurt og ost i stedet.
Frugt:	Frugt er godt efter sport eller hvis der skal lidt eftermiddagsmad til. Et æble (10g kulh.) holder Laura kørende ca. 1 – 2 timer afhængig af motion.
Hvidt brød:	Hvidt brød kan spises til en forret, hvis BS er lidt lavt og inden man tager NR – men husk at medregn brødet i din insulindosis.
Sukkersødet drikke:	Laura drikker ikke sukkersødet drikke, men man kunne evt. anvende Coca Cola, hvis man fik noget med maven og BS er svært at holde oppe.

De langsomme kulhydrater er: Fiberrigt brød, bælgfrugter, grønsager og fiberrige morgenmadsprodukter.  

Fiberrigt brød:	Laura spiser fiberrigt brød (både rugbrød/ grovboller/toast) hver dag.
Bælgfrugter:	Laura spiser ærter.
Grønsager:	Grønsagerne er gode, fordi de indeholder meget få kulhydrater og de giver en langsom stigning. Laura får dem til frokost, eftermiddag og til aftensmad. De holder godt på de kulhydrater, som man har spist sammen med grønsagerne.
Fiberrige morgenmadsprodukter:	Laura spiser Musli fra ISIS (eller ISIS Chunch) på Cheasy yoghurt 0,1%.

Jeg vil ikke her komme ind på hvilket slags fedt, som er godt og hvilket er dårligt (læs mere om det på Diabetesforeningens hjemmeside). Men for meget fedt i maden forlænger maden´s ”liggetid” i maven, hvilket betyder, at man får en senere stigning af blodsukkeret. Normalt kan man måle madens virkning på blodsukkeret 1½ - 2 timer efter, at maden er indtaget, men har man spist store mængder fedt (som feks. fra burger og pomfritter (købt) eller pizza (købt)), så kan der gå op til 4 timer inden BS stiger. Dette betyder, at den mængde insulin, som man har taget sammen med maden, ikke virker mere og man går for højt i BS. Hvis man feks. skal have 4 ie NR til burger med pomfritter og tager det sammen med maden, er der en risiko får at gå for lavt i BS kort efter indtagelsen af maden og insulin – man behandler så med juice og brød – og så kommer stigningen af BS efter 1½ - 2 timer fra (lavt BS-behandlings-)brødet og yderligere 2 timer senere endnu en stigning fra burger/pomfritterne – man går altså meget for højt. For at ungå dette, kan en mulighed være at dele insulin-mængden op i 2: Hvis vi bruger eksemplet fra før; 4 ie NR: Hvis man tager 2 ie NR sammen med burgeren og pomfritterne og 2 ie NR mere 3-4 timer senere, så burde man være godt stillet. I alle tilfælde er det en god idé at måle sit BS både 1½ - 2 timer  efter og igen efter 3 – 4 timer. Det er noget som skal prøves og ikke alle mennesker reagerer ens. Laura har besluttet ikke at spise pomfritter i stor stil, da det altid driller. Kan man ikke helt undgå pomfritter/pizza, kan man måske nøjes med lidt (2 stk pizza eller 3-4 stk pomfritter).                   

Skal du til eksamen eller til koncert eller andet som begejstrer eller stresser dig (i positiv eller negativ retning), kan du risikere at går enten højere eller lavere i BS end normalt. Om du går højt eller lavt er individuelt baseret og du må prøve dig frem. Laura får altid et højere BS, når hun bliver spændt.

Motion er en rigtig god ting! Motion får BS til at falde samt stabiliserer det. Det kan godt være lidt svært at finde ud af, hvor meget eller hvor lidt motion der skal til, før man bliver for lav. Det kommer selvfølgelig an på hvor højt ens BS er, før man starter motionen, men også hvor hård motionen er samt hvad man har spist. Et er sikkert, man skal ALTID have druesukker på sig, når man motionerer (også selvom det ”kun” er en gåtur). Nogle tager æble-både med, når de løber, men det er igen noget, man må prøve sig frem med. Vi var i starten lidt bange for, at Laura gik for lavt, når hun løb eller cyklede, men efterhånden er Laura blevet mere modig, når bare druesukkeret er i lommen og Laura måler før og efter motionen. Laura reagerer rigtig godt på motion. Hun hopper f.eks. ca. 3 – 4 hop ned i BS ved cykling i 25 min. i moderat tempo (forudsat at hun har spist mad med mange fibre i). Det er omvendt også meget tydeligt, at BS er højere og svære at få ned, når Laura er doven og ikke gider bevæge sig en dag eller to. Efter en doven weekend, kan der godt gå 1 – 3 dage, før BS er blevet normalt igen.                                                                                                                           Laura brugte specielt i starten motion (dans) for at komme ned i BS, når hun blev for høj (>10). Laura producerede selv en hel del insulin på det tidspunkt og fik derfor kun basis-insulin, så derfor kunne Laura danse sig til et fint BS i løbet af kort tid. Selv i dag, hvor Laura er på vej ud af remissionsfasen, kan hun danse sig ned.                                                                                                                                                                                                                                                       Dyrker man meget motion, har man ikke så stort et behov for insulin, som hvis man ikke dyrker motion; Dette hænger sammen med, at man bliver mere følsom overfor insulinen, når man har en trænet krop/trænet muskelvæv.