Vi har altid rejst meget – og helst langt, men da Laura fik konstateret diabetes i januar 2013, var min første tanke, at vi ikke skulle rejse nogen steder mere. Som månederne er gået og vi har fået styr på livet med diabetes, kunne jeg igen øjne muligheden for at se verden. Vi er netop hjemvendt fra Tyskland, Østrig og Frankrig og alt forløb uden problemer. På denne ferie kørte vi i bil og det eneste problem med det er, at så rører man sig ikke i timer ad gangen og dét er ikke godt for blodsukkeret (BS) – samtidigt har man lyst til at spise noget hele tiden, fordi man keder sig. Vi klarede den med ekstra insulin og Nellie Delli lakrids (som ikke indeholder særlig mange kulhydrater) samt Cola Zero.
Da vi endelig kom frem til slut-destinationen, lå Laura rigtig fint i blodsukker (BS), fordi hun rørte sig meget - vi gik jo meget rundt og var ved vandet og fik svømmet en del.
Måltiderne var ikke forbundet med de store problemer, dog kan det som barn/teenager være svært at skulle sige nej tak til madvarer, som man plejer at måtte spise. Og det er nok kunsten, at bevarer et normalt og naturligt forhold til den mad, vi spiser. Laura er nu super og har en god forståelse for, hvad der er godt for hende og hvad der i særdeleshed ikke er godt for hende.
Om morgenen spiste vi medbragt knækbrød med smør og kød-pålæg (+ basis insulin og NovoRapid).
Til frokost valgte Laura gerne tatar med brød og grønt til eller i hvert fald noget uden det store indhold af kulhydrater. Om eftermiddagen var der ”plads” til en is eller et stykke frugt (som regel uden insulin). Middagen bestod gerne af bøf med kartoffelmos og grønt (bønner eller salat) (+ insulin). Når man besøger diverse restauranter bliver der ofte serveret pommefrites og det er meget svært at håndterer pga. stort fedtindhold (se blog: ”Diabetes type 1 – Få en god regulering.”). Laura valgte på denne tur ikke at spise pommefrites og det gjorde, at vi ikke havde de store problemer.
Havde Laura ikke fået nok insulin (NR) til aftensmaden trods tælling af kulhydraterne, korrigerede vi med 1 – 2 enheder og huskede at måle 1½ time efter. Selvom vi ved, hvad der er af kulhydrater i feks. kartoffelmos, når vi laver det herhjemme, er det ikke ensbetydende med, at der er det samme antal kulhydrater i en kartoffelmos, som bliver serveret på en restaurant. Så man må sjusse sig frem, måle efter 1½ - 2 timer og korrigerer med ekstra insulin, hvis man ligger for højt (>10).
Der var jo også den risiko, at Laura gik for lavt, specielt når vi var ude og gå meget. Derfor havde vi altid både druesukker, kiks og ISIS Lækkerbar med i tasken.
En anden ting, som man også bør overveje er, hvordan man vil sørge for, at insulinen ikke bliver udsat for al for store temperaturændringer. Når insulinen ligger i tasken, når man er på stranden, bliver den varm og når den ligger i bilen ved fødderne på forsædet, bliver den kold. I bilen er det let nok; man tager insulinen op af tasken og lægger den et tempereret sted feks. i baglommen på forsædet. Den er lidt værre med insulinen på stranden. Vi gjorde det, at vi købte en ”Frio cooling bag”, som er en pose, hvori man kan lægge bla. insulin +/- pen og så holder den en konstant temperatur på ca.20 grader celsius (www.friouk.com). Den kan købes hos Mediqdanmark: http://shop.mediqdanmark.dk/katalog/diabetesudstyr/diverse/koeletasker/
Man kan også gøre det, at man medbringer ekstra insulin og ved, at den kan bruges i op til 4 uger efter opvarmning til 20 grader celsius. Bruges de ikke indenfor 4 uger, skal den smides ud – der er ingen grund til at tage chancer og anvende ikke-aktiv insulin.
Da vi kørte i bil gennem Europa, kunne vi have et lille auto-køleskab med, som kunne tilsluttes bilen´s strøm. Vi lagde insulinen i dette køleskab og når vi kom til vores hotel, lagde vi insulinen i minibaren/køleskabet på værelset. Vi prøvede virkelig at holde insulinen kold hele tiden – men det vidste sig desværre efter nogle dages forløb, at auto-køleskabet ikke virkede ordentligt. Da vi kom hjem, smed vi de ekstra insuliner ud, gik på apoteket og købte nye.
Her er en liste over nogle af de ting, som vi havde med på rejsen:
Diabetes
hjælpemidler.
|
|
Knækbrød
|
Morgenmad. Eller som
kulhydratkilde, hvis ikke andet kan fås.
|
Kiks (Digestive)
|
Hvis man går lidt
for lavt i BS og det endnu ikke er tid til aftensmad eller hvis lidt lav
inden sovetid.
|
ISIS Lækkerbar
|
Hvis man går lidt for
lavt i BS og det endnu ikke er tid til aftensmad eller som eftermiddags snack.
HAV ALTID EN MED I TASKEN!
|
Rugbrød
|
Til frokost de
første par dage (biltur).
|
Druesukker
|
Til hvis man bliver
lav i BS. HAV DEN ALTID I TASKEN!
|
Ekstra insulin
|
Både Basis- og
hurtigvirkende-insulin (NovoRapid).
|
Ekstra BS måler
|
Hvis den du normalt
bruger pludselig ikke virker.
|
Nåle
|
Til insulin-pennene. Regn ud hvor
mange du bruger dagligt og gang med 2.
|
Lille plastikpose
|
Til brugte nåle og
insulin affald.
|
BS Strips
|
Til BS-måleren. Regn
ud hvor mange du bruger dagligt og gang med 2.
|
Tromler til
fingerprikkeren
|
Regn du hvor mange du
bruger dagligt og gang med 2.
|
Ekstra
fingerprikker
|
Hvis den du normalt
bruger pludselig ikke virker.
|
Vat
|
Til fingeren, når BS skal
måles.
|
Rense servietter
|
Hvis du er et sted,
hvor der er ringe hygiejne.
|
Frio cooling Bag
|
Er en pose, hvori man
kan lægge insulin +/- pen og så holder den en konstant temperatur på ca.20
grader celcius.
|
Blå
sygesikringsbevis
|
Godt at have hvis
man skal have læge hjælp.
|
Gule
sygesikringsbevis
|
Godt at have hvis man
skal have læge hjælp.
|
Det vil være en fordel, hvis du kan lægge nogle af dine diabetes hjælpemidler i mere end en taske, i tilfældet af, at du skulle miste den ene taske.
Skulle man mod forventning blive køresyg på bilturen/flyrejsen, kan BS holdes oppe med Coca Cola eller juice og evt kiks.
Check foruden Diabetes Foreningens hjemmeside http://www.diabetes.dk/diabetes-1/hjaelp-og-stoette/hjaelp,-jeg-vil-gerne/-ud-at-rejse/10-gode-rejseraad.aspx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar